MAN Danmark

MAN Lion's City G: Rendyrket miljøvenlig

MAN Lion's City G: Bybussen, der kører på strøm
Kontakt

Oversigt

  • Op til 97 % mindre udledning
    Alternativet til diesel: Naturgasbussen MAN Lion's City G bevæger sig langt under de tilladte emissionsgrænseværdier.
  • Høj ydelse og effektivitet
    Den nyudviklede naturgasmotor MAN E18 er både let og økonomisk, men også stærk, når det gælder ydelsen.
  • Op til 500 km rækkevidde
    Her er der tænkt store tanker: Type 4-gasflasker sikrer en stor rækkevidde og lave vedligeholdelsesomkostninger.
MAN Lion's City 12 G

Vores alternativ til din fremdrift

I går allerede ind for bæredygtighed og ønsker nu også at høste fordelene ved kvaliteterne i MAN Lion's City? Så har vi en god nyhed til jer: MAN Lion's City byder ud over den konventionelle og hybride motorteknologi også på en række andre miljøvenlige alternativer, der giver langtrækkende fordele. Med den naturgasdrevne MAN Lion's City G rykker transportvirksomhedens succes lydløst, men effektivt inden for rækkevidde.

Med vores alternative drev peger pilen med det samme opad: Gastankene i de gasdrevne busser er nemlig anbragt i tagkonstruktionen. Det frigør en masse plads der, hvor motortårnet normalt er monteret. Resultatet er øget kapacitet og højere komfort for dine passagerer.

MAN E18-motor

Naturgasmotor MAN E18

  • 6-cylindret rækkemotor med fire ventiler
  • Kompakt og kraftfuld
  • EGR og trevejs-katalysator

Gastanke

Type 4-gasflasker

  • Anbragt sikkert under taget
  • Kapacitet: Op til 1.875 liter
  • Rækkevidde: Op til 500 km

Digitalt spejlkamerasystem: MAN OptiView
Digitalt spejlkamerasystem: MAN OptiView

  • Digitale udvendige kameraer erstatter spejlarmene
  • Større synsfelt og markant mindre blinde vinkler
  • Displayvisningerne tilpasser sig automatisk de omgivende lysforhold

Videre til det digitale spejlkamerasystem MAN OptiView
MAN skiltegenkendelse
MAN skiltegenkendelse

  • Registrerer trafiktavler med stor sikkerhed
  • Advarer chaufføren ved bl.a. hastighedsoverskridelser
  • Hjælper med at øge sikkerheden og aflaster chaufføren

Videre til skiltegenkendelsen
MAN drejehjælp
MAN drejehjælp

  • Holder øje med køretøjets højre side, der kan være vanskelig at få overblik over
  • Advarer om farlige situationer ved drejemanøvrer
  • Advarsel i tre trin med et LED-lysbånd i A-stolpen

Videre til drejehjælp
Elektronisk stabilitetskontrol
Elektronisk stabilitetsprogram (ESP)

  • Dynamisk stabilitet ved kritiske kørselssituationer
  • Forhindrer køretøjet i at vælte
  • Hjælp i faresituationer som over- eller understyring

Videre til elektronisk stabilitetsprogram (ESP)
Elektronisk bremsekontrol
Elektronisk bremsesystem (EBS) og MAN BrakeMatic

  • Stabilitet og styreevne ved nødbremsning
  • Forhindrer udskridning ved tab af trækkraft
  • Holder en konstant hastighed ved kørsel ned ad bakke

Videre til EBS-bremsesystem og MAN BrakeMatic
MAN Lion's City 12 G
MAN Lion's City 12 G

  • Længde: 12,2 meter
  • Siddepladser: 37
  • Motor: E1856 LOH Euro 6

Teknisk datablad
MAN Lion's City 18 G
MAN Lion's City 18 G

  • Længde: 18,1 meter
  • Siddepladser: 49
  • Motor: E1856 LOH Euro 6

Teknisk datablad
MAN Lion's City 19 G
MAN Lion's City 19 G

  • Længde: 18,7 meter
  • Siddepladser: 53
  • Motor: E1856 LOH Euro 6

Teknisk datablad

G som i god driftsøkonomi

Gasdrevne bybusser viser vejen frem.

Alt om MAN bybusser med gasmotor

Gasmotorer er kendt for at være særligt effektive. Vi har 75 års erfaring med at udvikle løsninger med fokus på at forbedre driftsøkonomien. Resultatet er MAN Lion's City G EfficientHybrid: Op til 15 % lavere levetidsomkostninger, lang rækkevidde på mindst 500 km og et lavt støjniveau.

Sparer, hvor den kan.

Den er samtidig overbevisende økonomisk, når det drejer sig om brændstofforbruget, og yderst tilbageholdende med udledningen af forurening. Gasmotoren MAN E18 er udstyret med udstødningsgasrecirkulation og trevejskatalysator og lægger god afstand til grænseværdierne i Euro 6-udstødningsstandarden.

KOM I GANG MED MAN EFFICIENTHYBRID

Den nærmest slitagefri start-stop-automatik MAN EfficientHybrid byder på endnu flere økonomiske fordele. Takket være vores intelligente energistyringssystem standser dieselmotoren, når bussen holder stille, og den energi, der opstår, hver gang bussen bremser, konverteres til elektrisk hjælpeenergi. Udnyttelsen af bremseenergi aflaster dieselmotoren og sænker både emissioner, slitageniveauet og brændstofforbruget.

MAN EfficientHybrid kort forklaret

En god kombination: Effektivitet og miljøbeskyttelse

Vi baner vejen for et intelligent energistyringskoncept, der byder på fordele hele vejen rundt.

Sådan fungerer MAN EfficientHybrid

Mod til nytænkning er den bedste drivkraft. MAN EfficientHybrid byder således på fordele på hele tre fronter: Mindre udledning af forurening og støj, lavere brændstofforbrug og mindre slitage. Det er resultatet af et gennemtænkt system, der udnytter den energi, der ellers bare forsvinder ud i det blå.

Plads til innovation

Vi har monteret en robust og slitagefri el-motor mellem motoren og gearkassen. Denne el-motor fungerer som krumtapaksel-startergenerator, og sammen med UltraCap-energilageret, der er placeret på taget af bussen, og intelligent styreelektronik booster den bussens energieffektivitet.

Hybrid fra A til Z

Og ikke nok med det: Bybusser med MAN EfficientHybrid er officielt godkendt som hybridbusser. Det er en væsentlig sidegevinst, der lønner sig i form af et grønnere image.

Et team, der flytter noget

1
Integreret krumtapaksel-startergenerator

Den er koblet til motorens svinghjulshus og fungerer både som generator og som elektrisk starter.

Den traditionelle startermotor bruges således ikke ved hybridstart, hvilket forlænger dens levetid markant.

Når bussen bremser, producerer den strøm ved hjælp af den opståede mekaniske energi.

Ved start konverterer den den genvundne strøm tilbage til bevægelsesenergi.

2
UltraCap-energilager

48 volt UltraCap-energilageret er opbygget med flere enkeltceller med højtydende kondensatorer.

De højtydende kondensatorer kan optage og frigive store mængder strøm meget hurtigt. Samtidigt er de både lettere og mere kompakte end traditionelle genopladelige batterier.

Strømmen lagres rent elektrostatisk, dvs. uden kemiske processer som i traditionelle batterier.

3
Intelligent energistyring

Det selvlærende energistyringssystem frigiver energien derhen, hvor den behøves mest.

Når bussen holder stille, forsynes køretøjets elsystem med strøm, og under kørslen supplerer den dieselmotoren med ekstra drivkraft – afhængigt af mængden af lagret strøm.

Målet er at opnå størst mulige besparelser ved både brændstofforbrug og udledning.

MAN EfficientHybrid fra stop til stop

Kørselscyklus

Når køretøjet bremser ned for at holde for rødt lys eller for at standse ved et stoppested, konverterer krumtapaksel-startergeneratoren bremseenergien til strøm (1), som lagres sikkert i UltraCap-modulets højtydende kondensatorer.

Når køretøjet holder stille, standser MAN EfficientHybrid-systemet forbrændingsmotoren (2). Samtidig sørger UltraCap-lagringssystemet for at forsyne køretøjets elsystem med strøm. Alle funktioner såsom at åbne og lukke dørene, kabinebelysning eller ventilation drives nu med strøm fra energilageret.

Når køretøjet igen startes, bruger krumtapaksel-startergeneratoren energien fra UltraCap-kondensatorerne til at starte forbrændingsmotoren.

Hvis der er nok lagret energi i UltraCap-modulet, forsyner EfficientHybrid-systemet også køretøjets elsystem med strøm under kørslen (3). Krumtapaksel-startergeneratoren kan også anvende overskydende energi fra energilageret til at aflaste forbrændingsmotoren ved at fungere som hjælpemotor i en hybridkonfiguration.

Tekniske data

Lagerkapacitet for UltraCap-energilager 40 Wh
Krumtapaksel-startergenerator (KSG) eller integreret startergenerator (ISG) 3-faset reluktansmaskine
Køling Luftkølet
Maks. ydelse 12 kW
Maks. drejningsmoment 220 Nm
Mervægt 170 kg
Godkendt som hybridkøretøj Ja
Stop-start-funktion Ja
Strømforsyning af køretøjets elsystem Ja
Hjælpefunktion til forbrændingsmotor Ja
To mænd under en rådgivningssamtale.

Vidste du, at driftsomkostningerne udgør den næststørste post ved beregning af virksomhedens TCO?

Sammenlign TCO nu, og spar op til 16% brændstof med den nye MAN Lion's City EfficientHybrid.
Book et rådgivningsmøde

Flere oplysninger? Så er det denne vej!

Kontakt os

Brug for hjælp? Personlig kontakt er at foretrække: